Om WordPress klubben

Jette Drøger

WordPress klubben bliver drevet af Jette Drøger, som har virksomheden WebsitterService. WebsitterService laver, vedligeholder og underviser i WordPress hjemmesider.

WordPress klubben er blevet til, da jeg gennem mit arbejde har opdaget, et stort behov for dansk vejledning i WordPress og gerne et sted, hvor du som bruger kan føle dig tryg ved at stille spørgsmål. Det betyder, at jeg gør en dyd ud af at forklare eller helt droppe mange fagtermer og tale i et almindeligt forståeligt dansk.

WordPress har været en del af mit liv siden 2012 og blev hurtigt mit foretrukne redskab til at lave hjemmesider i. Årsagen til, at jeg har holdt fast i WordPress er, at WordPress på verdensplan er det mest brugte system til at lave hjemmesider i. I dag er lidt over 1/3 af alle hjemmesider lavet i WordPress. Når så mange bruger det, betyder det at det et system, der er gennemprøvet og der kommer løbende nye versioner, så sikkerhed og funktionalitet opfylder de behov, der er til en hjemmeside.

Inden jeg stiftede bekendtskab med WordPress, havde jeg taget en efteruddannelse i webdesign og programmering i år 2000. Det betyder at jeg har en grundlæggende forståelse for hjemmesider. Siden har anden efteruddannelse inden for <kommunikation, sociale medier – især Facebook, skrivning af søgbare tekster (SEO), projektledelse og design fulgt efter. 

Senest er jeg i sommeren 2019 blevet certificeret i Emotionelle kundetyper®  Kort fortalt er Emotionelle kundetyper® en kommunikationsmodel, som på et videnskabeligt grundlag viser dig, bl.a. hvordan din hjemmeside skal opbygges, hvilke farver og skrifttyper der virker og hvordan du skal skrive dine tekster. Alt sammen ud fra hvilken kundetype, som du henvender dig til. I WordPress klubben, kan du derfor få hjælp til din hjemmeside fra en certificeret i kundetyperne. I et tidligere blogindlæg kan du læse mere om kundetyperne.

Den viden og uddannelse, er en fordel for dig som medlem af WordPress klubben, da jeg på den måde kan hjælpe dig med en bredere vifte af spørgsmål vedrørende din hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om mig og mine kompetencer, kan du besøge min LinkedIn-profil, ligesom du altid er velkommen til at kontakte mig